Fiskeri

Fiskeri

Historien om Jegindø fiskerleje begynder længst mod vest.

I 1800-tallet var Nordsøen hård ved de små samfund på den smalle, lave og udsatte Harboøre Tange mellem hav og fjord.

Storm efter storm angreb landet. Marker, enge og hele landsbyer forsvandt. Ædt af havet.

 

Gamle folk kunne pege flere kilometer ud over havet og sige: “Der blev jeg født!”. Efterhånden blev det mere end selv de hårdføre havfiskere kunne klare. Mange fandt vej til det frodige Jegindø med den gode placering tæt på Limfjordens fiskepladser.

 

Jegindø Havn blev til i 1939. Det skete efter mange års tilløb og tovtrækkerier. På det tidspunkt var der næsten 100 fiskere på øen.

Havens tilblivelse skyldes især én mands store anstrengelser, købmand J.P. Lauritsen. Efter hans død i 1940 rejste fiskerne en mindesten for ham. Ved indvielsen i 1939 trængtes en 40-50 både i havnebassinet.

 

Fiskeriet i Limfjorden var en guldgrube, og havnens auktion blev landets største åleauktion gennem årtier. I 1990’erne forsvandt ålene fra fjorden. Nu er mindre  end en halv snes både tilbage. Halvdelen af dem fisker uden for fjorden det meste af året, og de øvrige fanger muslinger og østers og  knap så mange fisk. I løbet af en sommer kan der godt kommer over 1000 fremmede fartøjer på besøg.